3600

3600

torsdag den 12. august 2010

boys, boys, boys..

Jeg ville ønske, at jeg kunne læse en drengs tanker for en hel dag. Bare én hel dag. Virkelig, vide alt hvad han tænkte, alt hvad han mente, alt hvad han følte.. og hvad han ikke følte, for den sags skyld.
Drenge kan jeg virkelig ikke blive klog på. I JUST DON'T GET IT!
For det første blev drømmefyren sur på mig i ferien, og så er vi begyndt at tage lidt kontakt til hinanden igen. Om vi stadig er venner, ved jeg virkelig ikke. Om vi er mere end det, har jeg virkelig heller ingen anelse om. Men jeg ved jeg stadig har følelser for ham. Han kan virkelig få mig helt oppe at ringe nogle gange, være ovenud lykkelig, virkelig. Og på det anden side, kan han gøre en lille simpel ting, og så er jeg helt nede hvor jeg ikke kan bunde. Hans humør forandres så hurtigt, og det smitter af på mig. Vi har en aftale torsdag i næste uge. Og jeg er ikke engang sikker på om han gider, eller om det bliver til noget..selvom det godt nok var ham der foreslog det. Men vi skal se den her film (selvfølgelig med min yndlingsskuespiller Leonardo DiCaprio), Shutter Island, hjemme hos ham. Og jeg tror på en måde det bliver lidt akavet. Vi havde ikke engang været sammen da vi havde noget kørende. Og alligevel, selvom de her tanker strømmer igennem mig, er jeg så glad for at vi i det mindste kan snakke sammen. Selvom jeg godt nok har brug for ham nogenlunde hele tiden, prøver jeg også at holde mig lidt væk. Og jeg har ingen anelse om jeg gør det rigtige, eller det forkerte. Om han overhovedet kan lide mig.
Drenge, drenge, drenge. Jeg ville ønske jeg kunne læse jeres tanker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar