3600

3600

torsdag den 26. august 2010

IT'S MY LIFE!

Okay, nu er det så halvanden uge siden jeg sidst har haft skrevet blog. Og hvor er der dog sket MEGET!
Hm, lad mig starte med hvad jeg kan huske..Efter jeg skrev blog, har mandag, tirsdag og onsdag været meget lange. Jeg ventede bare på at det skulle blive torsdag. Eftersom han aflyste aftalen dagen før, tog jeg ud at køre med min bror, i hans bil. Min mor tog jo til Østrig onsdag morgen, så Bjørn og jeg var alene hjemme indtil fredag nat. Mor havde åbenbart kontaktet Bjørn samme onsdag aften, som "Han" havde aflyst aftalen. Jeg var jo helt knust. Jeg vidste, ligesom alle andre, at det var slutningen på alting imellem os. Bjørn havde åbenbart synes at drenge var dumme, når de ikke behandlede mig ordentligt. Og hvis de nogensinde gjorde noget, kunne de bare... og så fik min mor ellers en besked fyldt med bandeord. Og der er absolut ingen tvivl om, at han mener det. Jeg ville også gøre alt for min bror. Men jeg fik så snakket med ham om alting, og havde ellers en super hyggetur.
Fredag var bare for fed! Det var jo meningen at jeg skulle have taget til Hej Matematik koncert alene. Men jeg spurgte i stedet Katrine, min skønne/skøre veninde, om hun ville med. Heldigvis fik hun lov, og senere på aftenen tog vi afsted. Vi var i tivoli klokken ca. 21 og prøvede forlystelser i ca. 1 time. Derefter stilte vi os over til scenen, hvor folk havde siddet siden vi kom ind. Det lykkedes os alligevel at få en plads helt foran, og der stod vi ellers og ventede i 1 time. Stemningen var ret fed, selvom ventetiden var liiidt lang. Men det var virkelig det værd! Vistnok en af de bedste koncerter jeg har været til. Derefter fuckede DSB det hele totalt op. Ja, undskyld jeg bander, men vi skulle vente i 2 timer på at komme hjem, fordi de havde aflyst alle toge hjem til Frederikssund. Det endte så med at vi blev hentet klokken 2:15 af min bror, og var hjemme ved 2:50 tiden. Altid godt at have en bror som er villig til at rede én, når man virkelig står med L*rt til knæene.
Allerede 7:15 lørdag morgen, skulle jeg hjem til mormor og morfar, for at fejre morfars fødselsdag. Så er man altså ret træt når man kommer hjem lørdag aften.
Men efter weekenden besluttede jeg endelig for at lægge fortiden bag mig, og komme videre.
Det synes jeg egentlig også gik meget godt.. indtil idag, hvor jeg mærkede alle følelser strømme tilbage til mig.. iiih, hvor er det svært! For jeg savner dig virkelig.. inderligt. Og jeg kan ikke glemme det vi havde, det kommer jeg aldrig til. En del af mig vil have alt tilbage, og en anden siger at jeg bare skal komme videre.
Men nye venner er intet problem her for tiden. Jeg går jo rigtig meget sammen med drengene fra klassen. Især de drenge jeg ikke kunne forestille mig, gå sammen med. Men de drenge er fantastiske, de kan bringe mit humør i top! Og tak gud for det, ellers ville det have blevet en meget langtrukken måned uden Hannah. Men de støtter mig, og ved præcis hvad de skal sige og hvad de absolut ikke skal sige.
Jeg ser frem til weekenden, hvor jeg starter med at være sammen med bedsteveninden, og så håber jeg på lørdagen sammen med Johansson. Søndag skal der spilles kval, og derefter skal jeg på arbejde. Mandag - Fredag skal jeg til erhvervspraktik i Forsvaret sammen med Claussen fra klassen. Ser jeg virkelig frem til!
 Lektier og The Voice, here i come♥.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar